Her kan du læse om vores faciliteter på ridecenteret.
Læs nærmere om priserne for opstaldning eller vores regler og retningslinjer
Staldene
Ridecenteret har 5 isolerede stalde med plads til i alt 42 heste. Alle bokse er store (min. 12 m2) og har oplukkeligt vindue ud til samt elektroniske foderautomater (fodrer 11 gange i døgnet) og vandkopper. Staldene er ombygget og totalrenoveret i 2013-18 og fremstår lyse og rummelige. I alle stalde er der vaskeplads, solarie, opvarmet sadelrum, og skabsrum med store integrerede skabe til hver boks. I tilknytning til staldene er der et reolsystem til foder tønder m.v. (1 reolsektion til hver boks), et opvarmet rum til dækkener og et rum til stævneskabe.
Den ene af staldene er ideel for allergiheste, da der er mulighed for at holde den ene langside af stalden delvist åbent. Denne stald indeholder kun 4 bokse.
Udendørs ridebane
I 2015 anlagde vi en ny udendørs ridebane, drænet og med gummimåtter samt fibersand som toplag. Banen måler 20x60m. og der er lys på, så den kan bruges hele året. Banen har, selv ved voldsomt vejr, aldrig haft vand ovenpå toplaget. I forlængelse af ridebanen er der anlagt 200 m2. terrasse.
Longeringsrotunde
Den udendørs rotunde har fibersand som toplag og plastmåtter.
Ridestier og turmuligheder
Da ridecenteret tidligere har dannet rammer om et af landets største trav- og galopstutterier, er der anlagt en 1 km. lang travbane på ridecenteret. Banen benyttes flittigt af stedet opstaldere og er perfekt til konditionstræning eller blot en rolig skridttur.
Der er flere ridestier på vores egen grund, bl.a. rundt om 2 søer og i mindre skovområder.
Folde
Ridecenteret har store græsfolde samt mindre luftefolde.
Der er i alt 30 folde, hvoraf de 20 græsfolde har monteret frostfrie vandkopper, som er åbne året rundt.
Endvidere er der mindre. luftefolde omkring staldbygningerne, hvoraf flere af dem er drænet og dermed velegnet til syge eller skadede heste.
Mange af foldene er afgrænset af levende hegn og træer, som giver rigtig god læ og skygge.